Bæredygtige løsninger


Princip 4: Vi arbejder for bæredygtige løsninger:

F.eks. ved:

  • at tilstræbe brug af bæredygtige principper i projektering, udførelse og drift af byggerier og anlæg – eksempelvis ved brug af internationalt anerkendte certificeringsordninger som DGNB m.fl
  • at tilstræbe anvendelse af byggematerialer og -komponenter, der er bæredygtigt
    produceret, vurderet efter internationalt anerkendte metoder og standarder

Gode råd til udarbejdelse af miljøkortlægningsrapporter


I forbindelse med nedrivning og miljøsanering er det et krav, at miljøfarlige stoffer kortlægges. Men retningslinjerne angiver ikke omfanget og indhold - man skal tage det nødvendige antal prøver og netop dette er ofte kilden til konflikter mellem bygherre, rådgiver og entreprenør. Derfor har vi udarbejdet en guide til hvad en miljøkortlægningsrapport bør indeholde, for at nedrivning- og miljøsaneringsprojekter kan gennemføres under hensyntagen til miljø og arbejdsmiljø og med færrest mulige konflikter.

Miljøkortlægningsrapporten skal kortlægge bygningens miljøfarlige stoffer, skal skræddersys til det konkrete projekt og bør indeholde:

Formål med kortlægningen

  • Hvad skal rapporten bruges til?
  • Hvem er målgruppen?
  • Hvem har bestilt rapporten?

Afgrænsning

Det bør fremgå klart:

  • Hvilke dele af bygningen, der er undersøgt
  • Hvilke stoffer (asbest, PCB, tungmetaller), der undersøgt for
  • Om dele af bygningen var utilgængelig eller ikke er undersøgt

Bygningsoplysninger

Bygningens basisoplysninger:

  • Adresse
  • Matrikelnummer
  • Størrelse
  • Bygge og evt. renoverings år

I det omfang det er muligt, bør rapporten også indeholde historiske data om bygningens tidligere anvendelse og funktioner. Ligesom det bør fremgå, om der tidligere har været foretaget større renoveringer eller ombygninger samt hvornår, hvis den viden er tilgængelig.Tegninger over bygningen bør supplere teksten.

Oplysninger om prøvetagning

Beskrivelsen af prøvetagningen bør indeholde:

  • Antallet af prøver og overvejelser herom
  •  Prøvetyper - om der er er foretaget overfladeprøver eller borekerneprøver, enkeltprøver eller samleprøver.
  • Viderebearbejdning – er prøverne knus eller neddelt inden analyse?
  • Anvendt prøvetagningsudstyr
  • Dokumentation af prøvetagning – fotos eller tegninger, der angiver, hvor prøverne er taget
  • Begrundelse for hvorfor man har taget de pågældende prøver, på pågældende steder
  • En entydig prøvebetegnelse og tydelig nummerering af prøverne.

Analyseresultater
Laboratoriets analyserapporter bør være vedhæftet rapporten som bilag, ligesom det anbefales, at analyserne er udført af en akkrediteret virksomhed. Prøvetagningssteder med analyseresultater kan med fordel sammenholdes i skema. Analyseresultaterne kan med fordel suppleres med grænseværdier.

Forureningsomfang

  • Stillingtagen til, hvad de enkelte prøver repræsenterer
  • Estimering af mængder, der er repræsenteret af prøven

Usikkerheder

Er der usikkerheder i forbindelse med kortlægningen, bør disse i videst muligt omfang belyses og diskuteres

Konklusion

Miljøkortlægningsrapporten bør i konklusionen:

  • Give svar på de spørgsmål, der blev stillet som formål for rapporten.
  • Indeholde en vurdering af resultaterne suppleret med en vurdering af, hvad det betyder for byggesagen.

Behov for yderligere undersøgelser
Afslutningsvis anbefales det, at det fremgår af rapporten, om det vurderes, at der er yderligere behov for undersøgelser.

Gode råd til miljøkortlægningsrapporten er udarbejdet på baggrund af et møde i Netværk for nedrivning i februar 2018.

Thomas Kingo Karlsen, formand for Dansk Byggeris sektion for Nedrivning og miljøsanering og Rune Østergaard Haven, sektionsleder ved Teknologisk Institut, Bygninger og Miljø holdt oplæg med den gode miljøkortlægningsrapport.